lørdag den 4. juni 2011

Berlin 4. juni 2011

Hvorfor gå når man kan blive båret

Hundene har egentlig klaret fint at være i Berlin - vi bor på 4 etage - dog har Nugga nægtet at gå selv op ad trapperne, så hun har egen bæretaske, hvor hun prinsesser den hele vejen op mens vi andre puster og stønner.
På båden

Vi mødte også Istedløven som skuede ud over både og vand

I dag tog vi til Wannsee for at prøve en turistbåd hvor vi sejlede på 7 søer, vi kunne se flotte villaer, slotte, hoteller og parker langs hele ruten. Det var tydeligt at her tager Berlinerne hen når de rigtig skal hygge sig og holde weekend.

Sally og Asbjørn i vandet - det var lunkent

Friluftbadet set ude fra vandet



Det var varmt, meget varmt (30 grader) så vi måtte også ud at bade. Ulla kendte et sted, en strand 1 station fra Wansee - her lå et friluftbad - som citat: "får Amagerbadet til at se forladt ud" - der var rigtig mange mennesker på meget lidt plads, men også kølende vand - hvilket der var god brug for efter at have gået barfodet igennem sandet som brændte vildt meget.
Så er der da lidt mere plads på stranden derhjemme på Hjarnø
Hjemme igen i varmen blev vi enige om at tage en gang thaimad i en nærliggende gade.

I morgen går turen igen hjemad - det bliver spændende at køre tilbage og se det landskab vi kørte igennem for 3 dage siden i mørke hvor det eneste vi kunne se var røde lys fra vindmøller - som antydede at der er rigtig mange vindmøller.
Modige farver til husene i Berlin - det ser virkelig flot ud


Link til flere billeder fra i dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar