fredag den 29. juli 2011

Ferie med børnebørnene


Så er ferien ved at være forbi, næsten 5 uger med ferie og afspasering - og ikke ret meget arbejde.
Jakon og Anders har været på ferie, der har været ture både de lidt lange og de helt korte. Ikke mindst har der været afslapning herhjemme - det ikke at skulle noget er en vild luksus og også noget man kan nyde i en ferie.
I de sidste par dage har Sally og Asbjørn sammen med Ulla været på Hjarnø et par dage før de skulle videre til Italien sammen med resten af familien - dejligt at der kommer liv i huset! De er en stor gave i livet!
Link til billeder fra kajaksejlads på Hjarnøsund og i Kirkebugten

Måske er jeg også et latterligt menneske med en drøm?






Jeg er sikker på at Dostojevskij ville give sit tilsagn til at citere ham i denne anledning hvis han bare kunne!


Dostojevskij's novelle om "et latterligt menneske" som i en drøm ser helt klart - hvordan vi kunne leve lykkeligt og i harmoni med hinanden er noget af det som her 1 uge efter de frygtelige hændelser i 
Norge er det en af de tekster som har været med i mine tanker - derfor tillader jeg mig at citere:


"hvor enkelt ville det ikke være - på én dag, På eneste time ville alt, alt forandres! Elsk menneskene -  elsk din næste som dig selv... det er det hele, det er ét og alt, mere behøves ikke: i samme nu vil du så vide, hvordan du skal leve. Og så er dette jo blot en  - gammel, en urgammel sandhed, som er blevet gentaget millioner af gange, og som dog intetsteds har slået rod. "Erkendelse af livet går over livet. Erkendelsen af lykkens love går over lykken" - det er dette, vi skal kæmpe imod! Det vil jeg gøre. Ja - hvis alle ville... i samme øjeblik ville alt på Jorden forandres."




Baggrundsviden:
F.M. Dostojevskij (1821-81) er verdensberømt for sine store romaner, der kredser om de store eksistentielle spørgsmål, skyld og forsoning, Guds eksistens og verdens absurditet, moralens grundlag og kærlighedens nødvendighed.

Et latterligt menneskes drøm beslutter hovedpersonen, en intellektuel nihilist, at begå selvmord fordi, han føler at intet længere har nogen betydning, at alt er ligegyldigt. Med pistolen i hånden falder han i søvn, og i en drøm oplever han sin egen begravelse og opstigen til himmeriget. Fortællingen bliver en utopisk drøm om tiden før syndefaldet, om paradiset eller tusindårsriget, han nægter at tro, at det onde er menneskets normale tilstand. ´For jeg har jo set sandheden og ved, at menneskene kan være smukke og lykkelige uden at miste evnen til at leve på jorden.´ 


søndag den 10. juli 2011

Besøgsdag på FDF landslejr hvor Asbjørn deltager




Vejret var perfekt, sol og tørvejr, og så var det sjovt at besøge Asbjørn på lejr.



Vi blev modtaget af lederen og tilbudt saftevand - det ver fint.



Efter frokost viste Asbjørn rundt i lejren - hvor der var omkring 12.000 FDF'ere - og på besøgsdagen nok forøget med endnu 12.000 gæster.






Ved ankomsten holdt vi i kø de sidste 4 km. før indkørslen til lejren + helt op til P-pladsen var der også kø fordi rigtig mange familiemedlemmer ville besøge børnene.

fredag den 8. juli 2011

Harzen 2011


Ankomst torsdag den 30. juni meget sent, kl. 21.30.
Hjemmefra besluttede vi at sætte GPS'en til Harzen og da vi var tæt på søgte vi efter campingpladser. Vi blev vist hen til Seesen hvor der ligger en lille campingplads, den ligger lige ved "starten" til Harzen. Campingpladsen ligger i en dal lige i udkanten af byen, den er lille, hyggelig og med mange fastliggere. Pladsen er ikke ny nogle steder er faciliteterne slidte, men alt er fint og rent.

Fredag den 1. juli.
Vi besluttede at blive på pladsen og tage på ture herfra. I dag gik turen til Goslar, indgangen til Harzen, byen er på Unescos liste over verdensarv, man finder overalt spændende bygninger fra middelalderen, små smalle gader med brosten. Husene har mange dekorationer enten skåret ud i træværket eller malet på alle flader.
Byen er bestemt en gåtur værd. Det er også konditorier, med et stort udvalg af kager som ser vildt lækre ud - de smager forresten også godt.

Lørdag den 2. juli.
Hildesheim som ligger nord for Harzen, kun omkring 40 km., fra Seesen skulle besøges. Endnu en af byerne på Unescos liste, vi fandt også spændende bygninger, men mest en moderne storby uden meget charme. Der var dog rig mulighed for spændende shopping, faktisk er det svært at holde pungen nede i lommen på grund af de mange fristelser.
Regnen tog fat i dag, og fortsatte med varrierende styrke hele aftenen og natten med - håber at der snart er kommet nok regn.

Søndag den 3. juli
Mere regn, regn og ....! Det er også koldt, vi har haft tændt for gasvarmeren (og brugt alt gas) så vi kunne ikke få kaffe i morges - Bo fandt en venlig mand som ville dele vandkoger med ham - reddet på målstregen. Vi kan ikke få ny gasflaske med dansk dims for tilslutning, så i morgen skal vi have købt en vandkoger til strøm. Heldigvis har vi også elvarmedims i vognen så vi kan sætte varme på, til at tørre og varme - det regner stadig.
Vi tog til Bloksbjerg i dag, jeg mente det var sikkert - sæsonen er slut for i år, for at komme helt op skulle vi betale 56 € tur/retur for to voksne. Køreturen var fin, de fortalte om alt det vi ikke kunne se for regn og tåge, vel oppe måtte vi konstatere at det var vådt og man ikke kunne se en hånd for sig, så vi tog en tur rundt om kiosken, steg på toget igen og nedad det gik. Fik jeg forresten nævnt, at det var et damp-, Veterantog?
Søndag er meget stille her, ingen butikker med kogekedler, så Bo har fedtet sig til en kande kogende vand i morgen tidlig - eneste problem er at han ikke kan få ristet sit brød.

Mandag den 4. juli
Vi kørte ind midt i Harzen og krydsede ned over bjergene. En meget god oplevelse hvor vi så de frodigste grønne bjerge, nogle steder føltes det som om man kørte i en hel grøn tunel.
Vi oplevede at se rigtig mange røde glenter (en meget stor og smuk rovfugl) sidst på rundturen kom vi til et sted hvor der var hele 5 rovfugle i luften lige over vores hoveder, de havde fundet en god opvind at sejle rundt i - det var fantastisk flot.

Tirsdag den 5. juli
Vi valgte at tage helt hjem og dermed gemme Lübeck til en anden gang. Jeg kunne ikke rigtig komme mig over forkølelsen og vejret havde jo heller ikke været helt med os, temperaturer på omkring 14 grader i juli.
Det blev en lang køretur, men det var dejligt at lande igen på Hjarnø først på aftenen, i solskin, blå himmel og 22 grader, det kan man ligesom forstå.
Flere billeder fra Harzen
Resten af ferien vil vi nusse omkring herhjemme, tage eftermiddagskaffen på stranden og hvad der ellers lige kan ske.
Søndag skal vi besøge Asbjørn på FDF landslejr.